Den danske ude og hjemme statsminister

Det klinger atter hult og er direkte dobbeltmoralsk, når statsministeren den anden dag over for FN, stiller sig i front for en koalition af lande og byer verden over, der vil forpligte sig til at nå klimamålene i Paris-aftalen. Initiativet hedder P4G, som står for “Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030”. Flot ikk’?

Alt imens statsministeren uden for landets grænser betoner vigtigheden i en grøn klimadagsorden, så halter det noget så afsindigt på hjemmefronten. Man løser altså ingen klimaproblemer ved at rejse ud i verden og tale om dem uden samtidig selv at gøre sit på hjemmefronten.

Siden Venstre overtog statsministeriet tilbage i 2015, har de trukket klimaindsatsen ned, ned og atter ned. De har udskudt målsætninger, der har været nedskæringer på den grønne omstilling, og regeringen har sågar taget initiativer i brug, der øger det danske CO2-udslip. Her peger jeg direkte på landsbrugspakken, afskaffelsen af PSO-afgiften (OK, den skulle dø, men der kom aldrig en anden model), og nu gårsdagens forlig om at reducere registreringsafgiften yderligere for diesel- og benzinbiler. Initiativer for at fremme salget af elbiler udeblev – igen. Alt dette øger Danmarks CO2-udslip. Ganske enkelt. Alt andet er spin og spil for galleriet.

Hele Lars Løkkes ide med P4G er at forbedre samarbejdet mellem virksomheder, regeringer, regioner og byer og herved gøre det nemmere at skabe grøn vækst. Hvor ville det så bare være belejligt, at regeringen også herhjemme havde en tilsvarende vision om at lancere en ambitiøs koalition for dem, der vil den grønne omstilling helt seriøst. For det arbejde har Lars Løkke ikke fremmet, siden han satte sig i statsministeriet sidst. Tværtimod.

Ude i verden vil Lars gerne ses som Mr. Klima, ham som kan prale af alt det, andre partier har gennemført, for så at vende snuden hjemad og igen blive Sorte Lars, der bare vil de billigere biler og nedskyder alle grønne initiativer.

Vi vil så gerne være et foregangsland, men det indebærer altså mere end bare ord. Vores nabolande og sågar Kina er i massiv fremgang mht investeringer i vedvarende energi. I København Kommune har vi nogle klare klimamål om at blive CO2-neutral i 2025.

Målstregen er otte år væk. I et byperspektiv er dette ikke langt væk. Jeg kæmper for renere luft til byens borgere, jeg vil gerne bedre og renere trafik gennem vores by, og jeg vil gerne en bedre og bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer.

Hvad vil du, Lars?