Seneste indlæg:

Klimaet kalder. Fremad.

Mere grøn handling, mindre sort snak

Klimaforandringerne kan allerede mærkes, her og i resten af verden.

Derfor skal vi hæve klimaambitionen, sænke CO2-udslippet og blive meget mere ressourceeffektive. Verden er på vej i den gale retning, og tager vi os ikke gevaldigt sammen nu, overlader vi en voldsomt ustabil verden til vores børn og børnebørn. Vi har retningen i Paris-aftalen og i Verdensmålene. Nu skal der handling til.

Vi skal gøre produktion og forbrug mere bæredygtigt. Som forbrugere har vi en stor magt, den skal vi lære at bruge.

Min vision er et 100 % affaldsfrit Danmark, og at vi fat på at få den plastik, vi kun bruger én gang, afskaffet. Vi skal helt af med microplast, hvoraf det meste ender i verdenshavene. Samtidig skal vi have styrket vores mærkningssystem, så forbrugerne kan se, hvad de køber, og har mulighed for at vælge det mest bæredygtige.

Vi skal omstille til grøn transport, busser, tog og tage ordentlig fat på bilerne. Her vil jeg arbejde for, at vi får 1 mio. elbiler ud på vejene, og at EU indfører stop for salg af benzin og dieselbiler i 2025.

Vi skal også investere i meget bedre cykelinfrastruktur i hele landet. Alle skal over på grøn strøm, og i 2030 skal vi have omstillet til 100 % grøn strøm og varme.


Seneste indlæg:

Ta’ lige stilling

Tillid til verden

Vi er rendt fra vores globale ansvar i Verden og i Danmark, vi har svigtet dem, der behøver beskyttelse og har ret til et liv i frihed.

I 70-året for FNs menneskerrettighedserklæring underskrivning, går der nærmest ikke en uge, uden vi bliver konfronteret med et krav om, at nu skal konventionerne brydes. fordi de hæmmer Danmark.

Det er en trist udvikling, for de rettigheder, der skulle sikre beskyttelse af de få, er på vej til at blive de manges mulighed for at tryne minoriteter. De stramninger af udlændingelovgivningen, der udløser kage i Venstres folketingsgruppe, smadrer helt almindelige danskeres liv.

Man skal have ret til at bo i Danmark med sin ægtefælle, sine børn eller stedbørn, uanset om ægtefællen er dansker eller udlænding.

Kan vi så invitere alle flygtninge til Danmark? Selvfølgelig ikke, men vi kan tage vores globale ansvar på os og igen modtage kvoteflygtninge. Det er så fuldstændigt absurd, at Danmark har lukket døren for verdens mest udsatte. Det skal et nyt flertal lave om på.

Men også ude i verden skal vi geare op på udviklingsbistanden. Regeringen er stolt af, at 0,7 % af vores BNI er afsat til udviklingsbistand. Og vi er faktisk også et af de få lande, der lever op til FNs ønske om, at landene MINDST afsætter 0.7 %. Men man glemmer at fortælle, at en stor del af de midler, der betaler for udgifterne til pre-asylbehandling her i Danmark, tages fra udviklingsbistanden.

Vi skal løse de virkelige problemer, med FNs Verdensmål som ramme, og stoppe de tåbelige forslag om obligatoriske håndtryk, burka-forbud og frikadellepåbud, det kun graver grøfter og skaber splid.


En stærk hovedstad til gavn for hele Danmark

Når hovedstaden er stærk, er der vækst og jobs til hele Danmark.

Men hovedstaden har også sine særlige udfordringer, som kun kan løftes i fællesskabet mellem stat og kommune.

Som københavner føler jeg et stort ansvar for hele landet, men er grundigt træt af den udbredte tendens, at Hovedstaden er boksebold. Københavner-bashing skal stoppe. Intet godt kommer ud af at mobbe.

I stedet skal vi have taget fat på de helt store problemer i byen, som kun kan løses af Folketinget. Vi skal have fredeliggjort trafikken i byen. Alt for mange lever dårlige liv i København på grund af støj og forurening. Derfor skal vi have indført Road pricing. Det har jeg fra min plads på Rådhuset arbejdet for at få indført, men her skal København have hjælp af staten.

Men selvom teknologien er moden, og Roadpricing er indført i landene omkring om os, så opgiver regeringens transportminister. Der skal derfor et nyt flertal til.

Det har vi også brug for, hvis visionen om ‘den grønne boulevard’ skal blive til noget. Det ville betyde, at Bispeengbuen og H.C. Andersens Boulevard graves ned. For når vi sender trafikken under jorden, får vi den grønne boulevard midt byen, mindsker trængslen og åbner muligheden for flere byrum. Det har Radikale på Frederiksberg og i København kæmpet for længe.

Endelig skal vi have sat et stop for de tilfældige udflytninger af arbejdspladser. Vi skal have en fair fordeling af arbejdspladser i landet, men den seneste Københavner-bashing gavner ikke den demokratiske samtale.

Det gælder også, når det kommer til den kommunale udligning og ideen om, at statslige midler ikke må gå til infrastruktur i Hovedstaden. Hvis kommunerne i hovedstadsregionen arbejder sammen, bliver vi stærkere og kan trække i en anden retning.

Ikke på bekostning af resten af Danmark, men fordi vi er stærkere, når vi samarbejder.