Ta’ lige stilling

Så blev det igen 8. marts. Det betyder, at vi fejrer kvindernes internationale kampdag og taler om ligestilling, og især i medierne går den vilde debat. Der er events i metermål og i år den største ligestillingsdemonstration, vi har set længe. Det var ret fedt at mærke lysten til, at tingene skal være anderledes end i dag. For ligegyldigt hvor meget vi måske ønsker det, så har vi ikke ligestilling i Danmark, og vi halter langt bag vores nordiske brødre og søstre.

En dansk kvinde tjener i gennemsnit 14-18 % mindre end en mand, og har en tredjedel mindre stående på pensionsopsparingen til alderdommen. Samtidig tager danske mødre 298 dages barselsorlov mod fædrenes kun 31 dage. Og selvom det skriger til himlen, så mener otte ud af 10 kvinder, at barselsorlov ikke har haft eller har indflydelse på deres karriere, og 60 % mener at barslen ikke haft betydning for deres lønudvikling.

Det er da for vildt, og derfor er det i år rigtigt positivt, at vi har fået lidt hjælp fra EU til det der med at dele barslen. For det kan vi ikke selv finde ud af uden lovgivning, der giver far bedre muligheder og rettigheder for at være sammen med de helt små. Med en mere lige fordeling af barslen ville vi måske se flere kvinder i bestyrelsen på danske virksomheder. I dag er det sådan, at over halvdelen af danske virksomheder ikke har nogen kvinder i bestyrelsen. Underligt, og noget vi skal lave om på.

I år tog jeg selv bladet fra munden og talte op imod en gammel kendt tradition; nemlig det at visse mænd simpelthen har hænderne alt for langt fremme, ikke kun i nattelivet men også på den kommunale arbejdsplads. Det kom der et par artikler og et besøg i Radioen ud af. Uønsket seksuel opmærksomhed burde være historie, det er det desværre ikke, og for få taler om det. Men det er vi nødt til at ændre og gerne lidt hurtigt.

Til det 8. marts-arrangement jeg selv stod for, blev jeg spurgt om, hvorfor jeg stod frem i år. Mit svar til dem, der spurgte, var, at når de unge kvinder i de forskellige ungdomspartier er stået frem med sager, der er langt mere alvorlige end mine gramsehistorier, ja så ville jeg da være et pjok, hvis jeg ikke turde tale denne underlige tradition imod. Så det gjorde jeg selvfølgelig