Ude af budgetforhandlingerne

Så for pokker. Så har man også prøvet det i politik: at blive presset ud af en budgetforhandling om Københavns budget for 2018.

Radikale Venstre er ikke et parti, der foretrækker hængekøjen. Vores politiske DNA er, at vi hellere vil være ved forhandlingsbordet og tage ansvar. Vi truer sjældent med at gå, men nærmere med at vi bliver, til vi har en aftale, vi kan leve med.
Og måske var det udsigten til flere forhandlinger, der gjorde, at overborgmesteren sagde, at nu var han tilfreds. Så var der tilbage at spørge DF, om de var tilfredse med det tilbud, der lå på overborgmesterens flade hånd. De var tilfredse, det var SF og Enhedslisten overraskende også. Og det er i virkeligheden det mest underlige i hele budgetsagaen.

Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF og DF ville nemlig ikke i mødekomme Radikales ønske om at få afsat flere midler til flere uddannede pædagoger.
Vi ville have flere midler afsat til de mindste, her troede vi, at der var en fælles front med DF og Socialdemokratiet. Det var der ikke. Det blev et nej til bedre børnevelfærd fra EL og SF. Underligt, for vi skal da have flere hænder til de små, for fremtidens skyld.

Ingen af partierne, der endte med at lukke aftalen, var villige til at diskutere, hvordan vi finder en løsning, der friholder Amager Fælled for byggeri, om budgetbordet. Der var heller ingen appetit på at samarbejde om fremtidens grønne og visionære København.

Det var visionære byrødder på Københavns Rådhus, der i sin tid lagde de grønne spor ud, der blandt andet gør, at alverden nu kommer forbi København. For at se på og bade i vores rene havn, og for at se på vores utroligt ambitiøse cykelinfrastruktur.

Og at de fleste Københavnere elsker deres by. Spørger man københavnerne, ja så er det i dag meget svært at forestille sig, at man engang for ikke så længe siden, slet ikke havde en metro.

Udvikling af København kræver, at vi nu går i gang med at lægge nye grønne spor; en søpark ved søerne, at vi siger endeligt farvel til den grimmeste bro i byen; Bispebuen, og at vi sender trafikken ned under H.C. Andersens Boulevard og bygger Utzons smukke smukke svømmehal – fx i Nordhavn, hvor der er langt til en svømmehal.

Ærgerligt at være ude af budget, når vi nu gerne ville være med, som vi så ofte har været det. Men når flertallet siger nej til en børneby med grønne fremtidsvisioner. Tja, så må det være sådan.

Jeg håber på et grønnere og mere progressivt flertal efter kommunalvalget d. 21. november. For Københavns og for fremtidens skyld.