Undskyld, jeg kommer for sent …

Jeg kunne ikke finde en p-plads til min cykel! Den bemærkning får altid folk til at smile, for modsat bilen, kunne man jo bare smide sin cykel op ad en væg, og så var den af vejen.

Men hvis alle gjorde det, ville vores by jo sande til i cykler. Det er super fedt, at så mange københavnere cykler. Men vi har været for dårlige til at få etableret ordentlige cykelparkeringsløsninger til de mange på to hjul.

Det skal vi gøre bedre. Og måske skal vi tænke ud af boksen og væk fra de stativer, vi kender. Hvorfor ikke bygge nedad – det gør de i Japan med stor succes? Her er fuldautomatisk cykelparkering en del af cykel-infrastrukturen. Her er det helt comme il faut at gå lidt for at få sin cykel parkeret i sikkerhed for langfingerede cykeltyve og i tørvejr. Det kunne vi godt. Og når vi gør det, bliver vi glade, for hold da op hvor er det nemt lige pludselig.

Jeg er mega fan af de nye løsninger, hvor man tænker cykelparkeringen ind som en helt naturlig del af et ny byggeri. Jeg synes derfor også, at cykelparkeringskælderen på det nye Panum på Nørrebro er et kæmpe skridt fremad i forhold til at få tænkt cykelparkering og ny byggeri sammen.

Det skal vi blive bedre til. For byen vokser. Vi bliver flere og flere, og udfordringen er ikke længere kun at få de nye københavnere til at cykle. Udfordringen med cykelparkering er reel, og vis mig lige den handlende, der ikke har revet sig i håret over parkerede cykler op ad butiksvinduet.

Det koster penge. Masser af penge, og derfor bliver de helt store mega cykelprojekter sjældent til noget. Og det er ærgeligt. For først den dag, vi rigtigt tør investere i cykelparkering og infrastruktur, kommer vi til at rykke på cykelparkering. Det lyder lidt ’First Wold Problem’-agtigt, men det er det faktisk ikke.
Det handler om at udvikle en by, hvor flere cykler uden besværligheder.