MINE MÆRKESAGER


København er ikke pendlernes parkeringsplads

Forskerne siger, at vi har indtil 2030 til at forhindre de mest ekstreme klimaforandringer. Vi har altså utrolig travlt.

Derfor skal vi bruge de mest effektive og gennemgribende grønne værktøjer, vi har til rådighed. Her kommer vi ikke udenom at kigge på, hvordan vi bevæger os rundt i byen, hvad der skaber trængsel, forurening og optager byrum. Skal vi nå i mål med Københavns målsætning om, at vi i 2025 er CO2-neutrale, skal vi tage fat på mobiliteten.

Vil vi have mere plads i byen, renere luft og bedre sundhed, skal vi mindske trafikken i byen og især pendlertrafikken til København.

Derfor vil jeg indføre en grøn vejafgift i København og have strammet vores miljøzoner, så de også dækker personbiler. Det skal være sådan, at bilisterne selv betaler for deres forurening af byen, og at vi samtidig får færre biler i Københavns gader.

Og så skal vi have gjort København klar til el-mobilitet. Flere biler skal køre grønt, vi skal have alle københavnske taxier til at køre grønt, promovere delebiler og meget bedre kollektiv tranport.

Jeg vil arbejde for, at langt flere af københavnere skal skifte bilen ud med cyklen. Heldigvis er vi godt i gang, men i fremtidens København skal det altid være hurtigere og nemmere at vælge den grønne cykel i stedet for bilen.

Det kræver, at vi investerer milliarder i udviklingen af Københavns cykelinfrastruktur. For det skal være nemmere og billigere at være grøn, og meget sværere at forurene. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, vi indretter byen, så den har plads til cyklisme og mikro-mobilitet som delecykler og dele-løbehjul.


Lad byen spire

Skal vi gøre København til verdens grønne fyrtårn, så kræver det, at vi gør byen grønnere.

Sorte og forurenende biler fylder alt for meget i vores by. Derfor skal naturen, cyklismen og biodiversiteten have bedre plads i vores by. Jeg vil derfor omlægge en tredjedel af Københavns vejareal til cykelstier og grøn natur i 2030. Men er det muligt?

København er kendt som en af verdens bedste cykelbyer. Vi skal være den bedste, og det kræver, at vi prioriterer cykelstier og andet cykel infrastruktur, fx anlæg af cykelparkering, højt.

I dag bruger vi over 100 mio.  hvert år på at genoprette de københavnske veje 1:1. Jeg foreslår, at vi ikke gør, som vi plejer, men lægger et grønt benspænd ind. Når vi genopretter vores veje, skal vi have tænkt anlæg af cykelstier ind og plante flere træer, der hvor der var asfalt. Vi skal gå fra gråt til grønt.

Vi har lovet københavnerne at plante 100.000 træer i 2025. Det skal vi nå, og skal vi nå i mål, skal vi plante 38.000 nye træer i København i løbet af de næste 5 år.

Det vil jeg arbejde benhårdt for at nå, for træerne skaber både sundhed og tryghed i byen. Og en grøn by med mere vild natur, også på bygningerne vi bygger, er en sundere by med renere luft og større biodiversitet.


Bæredygtig barndom – bæredygtighed fra bunden

Hvert år fødes der mere end 10.000 nye københavnere. Vi skylder at København kan være rammen om en lykkelig barndom.

København skal være en by, hvor der er plads til at lege, udforske, og hvor de første skridt og den første cykeltur kan tages trygge rammer.

Derfor er min ambition at skabe sikre skoleveje, så børn i København kan cykle i skole. Den skole, de møder, skal have grønne rammer med et indeklima, hvor ren luft ikke er en mangelvare. Og grønne skemaer: bæredygtighed skal ind i alle fag.  Fx kan man: læse klimalitteratur i dansk, lave plantebaseret mad i madkundskab eller regne på CO2-kvoter i matematik. Den grønne skole har flere fysiske læringsrum; fx skolehaver.

Mine egne børn har haft kæmpe glæde af at komme lidt tættere på naturen ved at passe en skolehave, og de er ikke alene.

Derfor mener jeg, at vi skal have flere skolehaver, en i hver bydel, så naturen bliver en del af københavnerbørns hverdag.

Tankerne bag Åben skole er en åben dør til verden uden for skolen, og her skal vi invitere virksomheder og organisationer ind i skolens hverdag og sammen udvikle flere grønne forløb om fx madspild med detailhandlere, der bor i nærområdet.

Klimaforandringerne tvinger os til at ændre adfærd og finde nye løsninger. Heldigvis viser de unge vejen med et stort ønske om at bidrage til den grønne omstilling. Det er så vigtigt, at vi ikke svigter dem, og at denne grønne omstilling starter ved, at vi lærer vores børn bæredygtighed fra bunden.


Verdens grønneste innovationsby

Vi kan gøre København til byen, som hele verdens grønne virksomheder og iværksættere kommer til for at skabe grønne jobs, opfindelser, innovation og vækst.

Det kræver, at vi giver det københavnske erhvervsliv de grønneste muligheder og rammer. Skal København gå forrest i den grønne omstilling og være et grønt fyrtårn for resten af verdens storbyer, så må vi som by få alle med i klimakampen. Både københavnerne og de københavnske virksomheder. Det er altså nu, vi skal hive de store grønne erhvervsvisioner frem.

København har brug for en grøn afgiftsreform, sådan at det som københavnervirksomhed bliver billigere at være grøn og dyrere at være sort.

For i fremtidens København skal byens virksomheder betale afgifter efter, hvor meget CO2 virksomheden udleder. Det skal være økonomisk fordelagtigt at være grøn virksomhed i København!

Københavns Kommune indkøber hvert år for 8,2 milliarder kroner, og det er en kæmpe økonomisk muskel, som vi skal turde bruge til at trække byens erhvervsliv i en grønnere retning.

Vi skal gøre det grønne til et konkurrenceparameter for byens virksomheder, når kommunen hvert år foretager milliardindkøb. Og gøre det samme, når vi bygger by. Vi skal stille høje krav om bæredygtighed til dem, der bygger i byen.

Vi skal investere i fremtidens generationer, og derfor skal vi etablere en Team Danmark-ordning for unge grønne iværksættere.

Den grønne omstilling har et kæmpe innovations- og vækstpotentiale, og det skal vi i København rykke på. Lad os gøre vores by til verdens førende hotspot for grønne jobs, grønt iværksætteri og innovation, opfindelse af grønne klimateknologier og bæredygtig vækst.